Asbest er et af de mest udbredte miljøfarlige stoffer i ældre danske huse. Problemet er, at du ikke kan se det. Et asbestholdigt materiale ligner til forveksling et helt almindeligt byggemateriale.
Til gengæld findes asbest næsten altid de samme steder. Kender du dem, ved du også, hvor du skal være forsigtig, og hvor en prøve giver mening.
Genvej 1: Tjek byggeåret
Asbest blev brugt i vid udstrækning i dansk byggeri fra 1950’erne og frem til 1986, hvor det blev forbudt. Er dit hus bygget eller renoveret i den periode, er der en reel risiko for, at huset indeholder asbest.
Er huset bygget efter 1986 og ikke renoveret med genbrugte materialer, er risikoen lille.
Genvej 2: Slå din adresse op i BBR
I Bygnings- og Boligregistret, BBR, kan du gratis se opførelsesår, eventuelt ombygningsår og det registrerede tagmateriale. Står taget registreret som fibercement herunder asbest, er det et stærkt fingerpeg.
BBR er dog ikke altid opdateret. Et nyt tag er ikke nødvendigvis blevet registreret, så brug oplysningen som et fingerpeg og ikke som et endeligt svar.
Genvej 3: Læs tilstandsrapporten
Har du købt huset inden for de seneste år, bør du finde tilstandsrapporten frem. Byggesagkyndige noterer ofte, hvis de ser materialer, der kan indeholde asbest, fx eternittag eller gamle vinylgulve.
Gamle byggetegninger, fakturaer og papirer fra tidligere ejere kan også afsløre, hvilke materialer der er brugt.
De 10 steder, hvor asbest oftest findes
- Eternittag. Grå bølgeplader og skiferplader af fibercement fra før midten af 1980’erne.
- Facadeplader og vindskeder. Eternitplader på gavle, sternbrædder og under udhæng.
- Vinylgulve med filtbagside. Især gulve med en grå eller brunlig pap- eller filtbagside.
- Vinylfliser og sort gulvklæb. Små, hårde gulvfliser og det sorte klæb nedenunder.
- Fliseklæb og fuger. I køkkener og badeværelser fra perioden.
- Rør- og kedelisolering. Hvid eller grå isolering, ofte som hårde skaller på rørbøjninger i kælder og fyrrum.
- Brandplader. Plader bag brændeovne, i fyrrum og omkring skorstene.
- Ventilations- og afløbsrør af eternit. Grå rør på loftet, i kælderen eller udvendigt.
- Loftplader og spartelmasse. Visse lofts- og akustikplader samt spartel på vægge og lofter.
- Fugemasse og kit. Omkring vinduer og mellem elementer. Her kan der også være PCB.

Advarselstegn
- Et stempel på bagsiden. Nyere, asbestfri eternitplader er ofte stemplet med NT. Et manglende stempel beviser ikke, at der er asbest, men det er et første fingerpeg. Se efter fra loftet, hvis der er adgang.
- Den grå eller brune bagside på vinyl. Se på en kant, der allerede er løs eller beskadiget, fx ved et dørtrin eller inde i et skab. Riv ikke noget op for at se efter.
- Materialer, der ikke ligner resten. Én plade, der er hårdere, tungere eller mere grå end de andre, kan være et levn fra en tidligere renovering.
Det må du ikke gøre
- Bor, slib, skær eller knæk ikke i materialer, du er i tvivl om.
- Højtryksrens ikke et eternittag. Det river fibre løs og spreder dem til haven og naboerne.
- Støvsug ikke støv og stykker med en almindelig støvsuger. Filteret holder ikke på fibrene.
- Bland ikke asbest med andet affald. Det skal pakkes og bortskaffes særskilt.
Få vished med en asbestprøve
Er du i tvivl, er den sikreste vej en prøve, før du går i gang. Vi udtager prøven forsvarligt på stedet og får den analyseret. Læs mere i vores guide til asbestprøver.
Viser prøven asbest, kan vi også stå for nedrivningen. Celero Danmark A/S er autoriseret til nedrivning af asbest med autorisationsnummer ASBE-00098.
Spørgsmål og svar
Kan man se, om et materiale indeholder asbest?
Nej. Asbestfibre er for små til at se med det blotte øje. Byggeår, materialetype og stempler kan give et fingerpeg, men kun en laboratorieanalyse af en prøve giver et sikkert svar.
Hvornår blev asbest forbudt i Danmark?
Asbest har været forbudt i Danmark siden 1986. Huse, der er bygget eller renoveret før da, og især i perioden fra 1950'erne til midten af 1980'erne, kan indeholde asbest.
Er asbest farligt, hvis man ikke rører ved det?
Intakte asbestmaterialer udgør som regel en lille risiko. Faren opstår, når fibrene frigives, fx ved boring, slibning, brud, højtryksrens eller brand.