Asbest er fællesbetegnelsen for en gruppe naturligt forekommende mineraler, der krystalliserer som lange, tynde fibre. Fibrene er stærke, tåler varme og kemikalier og isolerer godt. Derfor blev asbest i årtier betragtet som et mirakelmateriale og brugt i alt fra tagplader til gulvbelægninger.
Det er de samme egenskaber, der gør asbest så farligt.
Asbest under mikroskopet
Med det blotte øje ligner asbest grå eller hvidlige, silkeagtige totter. Under mikroskopet viser det sig at være bundter af utallige nåletynde fibre, hvor hver fiber kan spaltes i endnu tyndere fibre.
Krysotil, også kaldet hvid asbest, i elektronmikroskop ved ca. 1.200 ganges forstørrelse. Foto: Janice Haney Carr, CDC. Offentligt domæne.
Fibre, der fortsat deler sig
Det særlige ved asbest er, at fibrene spalter på langs. Når et asbestholdigt materiale knækker, slibes eller slides, deler fibrene sig i stadig tyndere tråde. De bliver ikke til ufarligt støv. De bliver til flere og mindre fibre.
De fineste fibre er mange hundrede gange tyndere end et menneskehår. De er så lette, at de kan svæve i luften længe og følge med træk, ventilation og tøj fra rum til rum. De nedbrydes heller ikke. En fiber, der frigives i dag, er der stadig om mange år, hvis den ikke bliver fjernet.
Derfor er det så vigtigt at afskærme arbejdsområdet, holde materialet fugtigt under arbejdet og kontrollere bagefter, at der er rent. Læs, hvordan vi gør, i guiden om renhedskontrol efter asbestsanering.
De seks typer asbest
Asbest deles i to hovedgrupper:
- Serpentin-asbest. Her findes kun én type: krysotil, også kaldet hvid asbest. Fibrene er bløde, bøjelige og krøllede. Krysotil er langt den mest brugte type asbest.
- Amfibol-asbest. Fibrene er lige, stive og nåleformede. Hertil hører amosit, der kaldes brun asbest, og krokydolit, der kaldes blå asbest, samt tremolit, aktinolit og antofyllit.
Amfibolfibrene regnes generelt for de farligste, fordi de er særligt holdbare i lungerne. Alle typer asbest er dog kræftfremkaldende.
Amosit, også kaldet brun asbest, i polariseret lys. Med denne teknik kan et laboratorium bestemme asbesttypen i en materialeprøve. Foto: B. Kimmel. Offentligt domæne.
Hvorfor er asbest farligt?
Når fibrene indåndes, kan de sætte sig fast dybt i lungerne og i lungehinden. Kroppen kan ikke nedbryde dem. Over mange år kan det give alvorlige sygdomme:
- Asbestose, hvor lungevævet bliver arret og stift.
- Lungekræft.
- Lungehindekræft, også kaldet mesotheliom.
Sygdommene viser sig typisk først 20 til 40 år efter udsættelsen. Der er ingen kendt nedre grænse, hvor asbest er helt ufarligt. Derfor er målet altid at undgå at indånde fibre.
Asbest i Danmark
Asbest blev brugt i vid udstrækning i dansk byggeri fra 1950’erne. Brugen blev gradvist begrænset i 1970’erne og 1980’erne, og siden 1986 har asbest været forbudt. Materialerne sidder dog stadig i mange bygninger, og det er ved renovering, nedrivning og skader, at fibrene frigives.
Vil du vide, om der er asbest i dit hus, kan du starte med guiden Sådan genkender du asbest: 10 steder i huset. Er du i tvivl, kan vi tage en prøve.
Mikroskopbillederne på denne side er fra Wikimedia Commons og er i offentligt domæne.
Spørgsmål og svar
Nedbrydes asbestfibre med tiden?
Nej. Asbestfibre er meget holdbare og nedbrydes ikke i naturen eller i kroppen.