Sagen
En tidlig morgen stod Chr. IV’s Børs i København i flammer.
Et stort stykke dansk kulturarv skulle reddes hurtigst muligt.
Det voldsomme flammehav blev bekæmpet af beredskabet, og mens efterslukningen var i gang, rykkede Celero Danmark ind med kraner, maskiner og containere for at afstive mest muligt af den tilbageværende bygning.

Den akutte sikring af Børsen strakte sig over 8 intensive dage. Celero Danmarks opgave var blandt andet at fjerne stilladset, der var fastgjort i den fredede bygning, og at redde den resterende kulturarv uden at beskadige det, der endnu ikke var ramt af skaderne. Senere skulle de frigjorte murer sikres med stål og elementstøttere.

Samarbejdet mellem bl.a. ingeniører, beredskab, skadeservice og entreprenører sikrede høj faglighed og tilgængelighed, så den historiske bygning kunne skånes mest muligt.
Én samarbejdspartner til alle opgaver
En af de store fordele ved at vælge Celero er, at vi kan løse alle opgaver. Med Jensen Gruppen i ryggen har vi egenproduktion inden for alle byggefag. Samlet har vi mere end 1.200 dygtige medarbejdere at trække på.
Derudover har vi adgang til det nyeste maskineri og udstyr, og vi er således den oplagte B2B-partner.
Når du samarbejder med os, er du i trygge hænder. Vi gør hele skadeprocessen enkel og håndterer den ordentligt.
